Erik Ladegaard er lejrpræst på Holmsborg Bibelcamping. Han kom med på bibelcamping, mens han endnu læste teologi i København. Og nu er han og familien »fast inventar« på 35. år.

»Når man kommer hjemmefra, så opstår der ofte en stor fortrolighed mellem deltagerne. Vi er nære venner, når vi er på bibelcamping, men når vi siger farvel, så ses vi om et år. Vi kommer ind i hinandens liv på en særlig måde, når der er højt til loftet og en stor horisont. Ens rygmærker falder af. Og det faldt jeg for. Ferieåbenheden er ganske særlig. Her handler det ikke om »kom som du er og bliv som en af os!«. Man må komme, som man er, og gå som man vil! Fællesskabet er troen. Der, hvor man nu er«.

IDENTITET
Til daglig er Erik sognepræst i Holstebro, men når der er bibelcamping, er han på arbejde der – i år er det 13. gang. Han har haft mange tros-og livssamtaler. Folk skal også endelig bare bruge løs af hans tid, for han er der med biskoppens tilladelse. Konkret opdaterer han adresselisten for Holmsborgs venner, hvilket ofte giver anledning til en indholdsrig snak, når han går fra campingvogn til telt. Hans kone Lone er med i ledelsen for børneprogrammet.

»Selv om jeg er på arbejde, vil jeg bestemt gerne kalde ugen en ferieoplevelse! Lone og jeg sidder også i udvalget bag bibelcampingen. Udvalget beder hvert år om en evaluering og forslag til talere til året efter. Det har også været med til at holde liv i den særlige Holmsborg-identitet: At være fri til at være den, man er! Det er vigtigt«.

I årenes løb er der arbejdet med at få fyrtårne i dansk kirkeliv til at komme og inspirere alle deltagere: »Holmsborg er dog en helt særlig ting i danske teologi! Der er rigtig mange teologer og præster, som fik energi og lyst til gerningen herude. Vi har vores egen identitet. Her er man ikke fra organisationerne«.

LÆGGER ØRE TIL MEGET
Lejrpræsten lægger øre til mange emner. Det kan fx være tab af ægtefælle, at have ondt efter en skilsmisse, være i tvivl om troen og diskussioner efter en bibeltime. Sjælesorgssamtalerne er vigtige, synes han. Særligt holder han dog af pilgrimsvandringen, fordi man der skal overvinde en barriere, og når man gør det, så bliver man lydhør over for noget nyt. Så bliver man åben for en forandring.

»I 2017 er temaet Fremtiden tilhører de taknemlige. Det bygger vi pilgrimsvandringen op om. Det er jo et vidunderligt område at gå rundt i. En naturoplevelse hver gang. Fx kan den barske natur blive et billede på et barsk trosliv, når den hårde vestenvind river i øret. Flytter du dig lidt, kommer du måske i læ. Jo, naturen forkynder. Vi slutter altid med et nadverfælleskab på kirkegården. Vi jubler over, at Jesus brød døden. At man som kristen er sat i frihed«, fortæller Erik begejstret.