Når kokken kan sit kram
Fra Sømandsmissionens blad: Waves
Jørn Kristian Hansen elsker jobbet med udsigt til isbjerge, mens han bestemmer næste menu.
De færreste mænd vil gå ned på udstyr, og det gælder også skibskokken Jørn Kristian Hansen, som altid har flere ton mad ombord – ingredienser til retter ad libitum. Når han køber proviant ind til to måneder, sætter han kryds ved op til 300 artikler i salgskataloget fra Aalborg, og undervejs supplerer han med frugt og grønsager samt lokale godbidder såsom rensdyr, moskus, helleflynder, laks, hval mm. Dagligt har han 100 kr. pr. mand til mad - besætningen tæller 21 mand – og han holder budgettet. Der er jo ikke lige et supermarked i nærheden, hvor han kan købe det, han mangler, og da er erfaring helt nødvendig – for skal man fx købe 50 eller 80 kg kaffe, 55 cola, 7 agurker og salt og sirup? Her ryster Jørn ikke på hånden. Års erfaring har lært ham om mængders mysterium og ditto holdbarhed.
Ingen kakerlakker
Jørn Kristian Hansen har været skibskok siden 1976 heraf de 27 år på havet omkring Grønland. Egentlig ville han have været maskinmester, men ifølge ham selv var han ikke et geni i matematik. Så han blev skibskok, og det har han ikke fortrudt. Han ved, hvad han vil – og ikke vil, men lige nu er Jørn meget godt tilfreds med jobbet ombord på den grønlandske rejetrawler ”POLAR QAASIUT” ejet af Polar Seafood. Her sejler han 8 uger i Grønland og er så hjemme i Vejle 8 uger. I alt bliver det til 2100 timer om året. Det er partsfiskeri, han er på, så hyren varierer.
Fordelen ved at sejle langt mod nord er, at der hverken er kakerlakker, utøj eller vildt varmt. Derimod nyder kokken udsigten fra koøjet i kabyssen: ”Heroppe lever vi vores eget fiskerliv. Jeg nyder synet af flotte sneformationer, isfjelde af dimensioner og hvaler, sæler, jagtfalke osv. Når sjove fisk af og til også lander på kabyssens bord med den uundværlige slingredug, går jeg i gang med at tilberede – det kan jeg godt lide.”
Mad er højdepunkt
At sømænd ikke kan arbejde uden gedigen mad, er et faktum. Derudover skal den være veltillavet, varieret og smage godt, mener Jørn:
”Maden er det allervigtigste ombord. Når drengene kommer ind og hundefryser efter timer i hård frost, er det første, de spørger om, hvad vi skal have at spise. Maden er højdepunktet, for vi er jo væk fra det hele. Derfor fungerer skibet ikke, hvis kabyssen ikke fungerer.”
De færreste mænd vil gå ned på udstyr, og det gælder også skibskokken Jørn Kristian Hansen, som altid har flere ton mad ombord – ingredienser til retter ad libitum. Når han køber proviant ind til to måneder, sætter han kryds ved op til 300 artikler i salgskataloget fra Aalborg, og undervejs supplerer han med frugt og grønsager samt lokale godbidder såsom rensdyr, moskus, helleflynder, laks, hval mm. Dagligt har han 100 kr. pr. mand til mad - besætningen tæller 21 mand – og han holder budgettet. Der er jo ikke lige et supermarked i nærheden, hvor han kan købe det, han mangler, og da er erfaring helt nødvendig – for skal man fx købe 50 eller 80 kg kaffe, 55 cola, 7 agurker og salt og sirup? Her ryster Jørn ikke på hånden. Års erfaring har lært ham om mængders mysterium og ditto holdbarhed.
Ingen kakerlakker
Jørn Kristian Hansen har været skibskok siden 1976 heraf de 27 år på havet omkring Grønland. Egentlig ville han have været maskinmester, men ifølge ham selv var han ikke et geni i matematik. Så han blev skibskok, og det har han ikke fortrudt. Han ved, hvad han vil – og ikke vil, men lige nu er Jørn meget godt tilfreds med jobbet ombord på den grønlandske rejetrawler ”POLAR QAASIUT” ejet af Polar Seafood. Her sejler han 8 uger i Grønland og er så hjemme i Vejle 8 uger. I alt bliver det til 2100 timer om året. Det er partsfiskeri, han er på, så hyren varierer.
Fordelen ved at sejle langt mod nord er, at der hverken er kakerlakker, utøj eller vildt varmt. Derimod nyder kokken udsigten fra koøjet i kabyssen: ”Heroppe lever vi vores eget fiskerliv. Jeg nyder synet af flotte sneformationer, isfjelde af dimensioner og hvaler, sæler, jagtfalke osv. Når sjove fisk af og til også lander på kabyssens bord med den uundværlige slingredug, går jeg i gang med at tilberede – det kan jeg godt lide.”
Mad er højdepunkt
At sømænd ikke kan arbejde uden gedigen mad, er et faktum. Derudover skal den være veltillavet, varieret og smage godt, mener Jørn:
”Maden er det allervigtigste ombord. Når drengene kommer ind og hundefryser efter timer i hård frost, er det første, de spørger om, hvad vi skal have at spise. Maden er højdepunktet, for vi er jo væk fra det hele. Derfor fungerer skibet ikke, hvis kabyssen ikke fungerer.”
Hanne Baltzer
Fra Sømandsmissionens blad: Waves