"Rikke Rosendal er en af landets yngste neurokirurger og en af de ganske få kvinder i faget. Hun vil gerne være 100 procent engageret i nuet. Både på arbejde og derhjemme.

Der er stille på operationsstuen. ”Boremaskine”, siger en kvindestemme. ”Kniv. Tak.” Luften er intens og koncentreret, og blikkene er rettet mod feltet i midten af det store grønne dække, oplyst af operationslamper, hvor patientens hjerne ligger blottet – kraniet er netop blevet åbnet. Den 38-årige kvindelige neurokirurg Rikke Rosendal er i gang med noget af det, hun er bedst til: At operere i den menneskelige hjerne.

Hun er i sit eget univers, og kigger ikke på uret. Under det meste af den fire timer lange operation på Århus Universitetshospital ser Rikke Rosendal knivskarpt gennem et mikroskop, og på computerskærmen er scanningsbilledet af patientens hjerne, så hun kan orientere sig. Hun ser hele tiden på det, hun laver. Når hun peger på kraniet med en pind, viser en markering på scanningen, hvor i hjernen hun er. Og hun kan se svulsten tydeligt, fordi patienten, som noget ganske nyt i Danmark, har drukket en væske, der får svulstens celler til at fremstå tydelige på skærmen, når mikroskopet skrues over på et særligt filter. Siden hendes første hjerneoperation i 2003 har hun følt sig hjemme, når hun opererer. Sikker på hænderne og i færd med at redde liv.
Selv om hun husker hjernens anatomi bedre end sin travle kalender, og hun har forberedt sig i flere dage til operationen sammen med erfarne kolleger, udfordrer hjernen ved at hæve op, når den bliver provokeret. Og så kan de enkelte nervetråde forskubbe sig.

I hjernevæv til albuerne

Hun kigger intenst i mikroskopet, rækker hånden ud, og får det næste redskab. Dybt koncentreret. En del af kunsten som kirurg er at kunne sin hjerneanatomi og vide, hvor man må skære, og hvor man ikke må. Samtidig er det teamarbejde. Hver aktør sin funktion.
»Jo, jeg bliver da spændt og opsat, hvis jeg ved, jeg skal tæt på de mest følsomme områder af hjernen, men jeg ved, at patienten har enormt meget brug for operationen. Vi kan ikke undgå at skære nervetråde over, men der er områder i hjernen, hvor man godt må skære, uden patienten får mén. Så er der andre områder, hvor man absolut ikke bør skære. Selv om alle hjerner ser ens ud, så er de alligevel forskellige, og det er vi naturligvis også opmærksomme på,« siger Rikke Rosendal.
Med avancerede scanninger kan man i dag præcist kortlægge, for den enkelte patient, hvor i hjernen de forskellige funktioner ligger, og under operationen bruge de et avanceret computerstyret navigationssystem, der virker som en GPS til hjernen.
Mens hun opererer, tænker hun ikke på, om patienten er et barn eller en mor til tre som hende selv.
»Jeg ved godt, at det er en person, vi skal passe rigtig godt på, men jeg kan altså ikke stå at tænke, at nu opererer jeg for eksempel en eller andens datter. Det nytter simpelthen ikke noget. Jeg holder fokus 100 procent på hjernen og tænker ikke på tiden. Bagefter tænker jeg igen på patientens omstændigheder. Når jeg vender tilbage til jorden igen,« siger hun med smil i øjnene."